Det Fanges Der I Hvide Sande!
Lystfiskeren gør det igen!Lørdag den 28. august 2010 Vi er efterhånden godt klar over at Skjern å er proppet med fisk og det ville Nikolaj og Dennis også få bekræftet i løbet af fredagen. De lagde ud med at fiske opstrøms Albæk med tunge synkeliner for at komme ned til fiskene pga. den høje vandstand. Allerede efter 10-15 kast hugger en fisk midt ude i åen på Nikolajs flue. En kort fight senere kan Nikolaj lande dagens første fisk, som er en smuk let farvet havørred på 58 cm. Kanon måde at starte dagen på!
Nikolaj og Dennis fisker et kort stræk ved Fandens Enge, men uden held og afbrudt af kanoer på åen kører de lidt længere ned til Lundenæs. Her møder de en fisker(AP) som lige har landet og genudsat en flot laks på omkring 65 cm. Med gåpåmod om at der stadigvæk er masser af fisk i åen går Nikolaj og Dennis ned og starter fiskeriet. Det tager ikke mange kast før linen bliver flået ud af Nikolajs hænder. En laks har taget fluen tæt på egen kant. Fisken springer helt fri af vandet og både Nikolaj og Dennis er måløse, da de ser hvilket monster der har taget fluen. Fisken tager herefter et langt udløb nedstrøms åen og Nikolaj må følge med fisken. Man kan høre Nikolajs jubel langt væk og snart strømmer der 3 fiskere til for at se hvad der sker. Fisken svømmer lige på kanten af grøden hele tiden og er også et par gange inde og vende i grødekanten. Der er maks pres på fisken under hele fighten og efter 15 min kan Dennis gå ud i vandet for at tage et fast greb om haleroden. Da fisken endelig ligger sikkert i vandkanten er der stor jubel! En hurtig måling viser at fisken er 102 cm og helt sikkert over 10 kg. Et par billeder senere og fisken bliver skånsomt genudsat. En mega fed oplevelse for både Nikolaj, Dennis og alle tilskuerne!
Godt fiskeri i Skjern ÅFredag den 27. august 2010 Fiskeriet efter små- og mellemlaks i Skjern å er i øjeblikket rigtigt godt. Der rapporteres fangst af 15-20 laks hver dag, det trods ekstrem høj vandstand og at de sidste 3 dage ikke lige frem har budt på "godt-vejrs-fiskeri"! Leo Andersen og Jens Beier, fra butikken, smagte onsdag lidt på det gode fiskeri. L.A. landede på Flying Condom 25 gr. en meget fin laks på 4,3 kg. mens Jens fangede, og genudsatte, en rigtig blank sag på 81 cm. Fiskeri på vestkkystenMandag den 23. august 2010 Det er ikke det helt vilde fiskeri der er i Hvide Sande området for tiden. Dog er der stadig mulighed for at opleve noget spændende fiskeri efter de faste arter herude på vestkysten. Der er blevet fanget en del fladfisk fra standende her på det seneste. Bjerregård, Strandgården og Søndervig er bare få pladser der er rig mulighed for at opleve noget godt fiskeri. Fladfiskene bliver fanget på surfstænger med børsteorm eller GULP! for enden af forfanget. Der er stadigvæk en del hornfisk, men der bliver mindre af dem og gennemsnitsstørrelsen ligger på 50-65 cm. Ude på molerne kan man rende ind i torsk. De fiskes bedst på jigs eller børsteorm på bunden. Skjern Å laksen står stadig ude foran slusen og venter på at kæmpe sig det sidste stykke op gennem Skjern Å systemet for at videreføre stammen! Har du spørgsmål til fiskeri, hvad enten det er i skjern å eller andet fiskeri langs vestksyten er du velkommen til at ringe til os på telf.: 97 31 27 10 Knæk & Bræk derude! Karup Å lige nu!Fredag tog to gode venner af butikken til Karup å, i håbet om, at sætte krogen i en ørred. Det må man sige at de gjorde. Tre fisk kom på land i løbet af dagen med den største på 4,5 kg til Leo Andersen, mens Mikael Rønsholdt fik 2 flotte havørreder. Alle fisk blev fanget på spin. Verdens vildeste saltvandsfisk!Udover at fiske som en gal efter diverse fisk her i Danmark, var Nikolaj og den tidligere medarbejder, Christian, på deres livs rejse til New Zealand i vinters. En fantastisk rejse, hvor de fiskede efter ørreder på sydøen, og nordøen efter for de vildeste saltvandsfisk! I klippet herunder kan se en lille sekvens fra 3 dage med Nik fra www.saltflyer.com Er du interesseret i at høre mere om denne fantastiske rejse, kan du til efteråret booke Nikolaj & Christian, til at komme ud til din forening og holde et fedt foredrag om alle deres oplevelser. Du kan enten booke dem ved at ringe til Danmarks Sportsfiskerforbund eller ringe til Lystfiskeren på 9731 2710 - spørg efter Nikolaj. Laks til Lystfiskeren!Torsdag den 19. august 2010 Efter at have set alle de laks ventende ved slusen på at komme op i åen, måtte flere af os bare afsted på fisketur. Alle som ikke var på arbejde, stod ved åen og piskede i det hårde vejr. Jens blev den første til at kroge en fisk på spinneren, men krogen tabte sit hold i fisken 3-4 minutter inde i fighten. Kort efter hugger endnu en fisk, som kommer helt ind på land. Krogen ryger ud, mens den ligger i græsset, og inden Jens kan gribe den om halen, åler laksen på 6-7 kg sig tilbage i åen. Det samme sker endnu en gang for stakkels Jens. Tre laks mistet på meget kort tid og Jens er både overvældet af de mange fisk, og har nedtur over ikke at have fået en fisk på land endnu. Da den tungeste regn kommer ind over åen, hugger laks nummer fire. Denne gang er Jens ekstra opsat på, at den skal på land, og efter en kort fight kan han endelig lande årets første laks. En kanon flot og blank fisk på 78 cm, som blev genudsat efter et hurtigt billede.
Efter at have fortalt diverse om det her vilde fiskeri, dukker Nikolaj(Elev hos Lystfiskeren) op. Efter at have fisket hele sæsonen med flue kaster han bare 10 kast med spinneren og lander en lille pæn fisk på 62 cm.
Jens når at kroge endnu en fisk meget kort, men også den slipper taget i spinneren. Overvældet over de mange fisk på dagen og to fangede laks, går Jens og Nikolaj tilbage til bilen til en velfortjent pils. Der bliver noget at fortælle til de andre i morgen! Fortsat mange laks ved slusen!Mandag den 16. august 2010 Laksene bliver ved med at komme ude fra Atlanterhavet og de står lige nu nede foran slusen i store tætpakkede stimer. Så snart der bliver åbnet op for slusen, svømmer laksene op i Skjern å. Der er mange laks oppe i åen for øjeblikket og der kommer hele tiden friske laks op. De stiger gerne til fluer fisket højt og hurtigt i vandet. Efter hvad der bliver sagt ude ved åen er laksene svære at kroge, men man får til gengæld en del tilbud på fluen eller spinneren. I billedet nedenfor kan man se 2 gode laks på omkring de 5 kg. Opgang af grilse ved SlusenTirsdag den 10. august 2010 Sommerlaksen kommer!Søndag den 8. august 2010 Laksene står og venter ved slusen for at komme op i Skjern å. Lige nu står der en del smålaks, som springer fri af vandet helt inde ved slusen. De kommer i små stimer og kan ses oppe fra broen. Om et par dage vil de have nået åen og så er det med at stå klar ved åen. Sommerfiskeri i Hvide SandeFredag den 6. august 2010 Hornfiskene bliver ved med at være ved slusen. De er på vej ud af fjorden, da de lige har været inde og gyde og derfor er det bedste fiskeri på fjordsiden af slusen. Herunder på billedet ses en kvinde med en mellemstørrelse hornfisk fanget på rejer. I billedet nedenunder ses det rig, som hun har brugt. Et lille flåd med reje på krogen. Ved molen bliver der ivrigt fisket efter fladfisk, makreller og torsk. Fladfiskene bliver fisket på bundforfang og børsteorm. Makrellerne er der ikke så frygtelig mange af i øjeblikket, der bliver dog fanget en lille smule henmod aftenen på makrelforfang eller flåd med tobis under. Torskene opholder sig ude foran molerne. De bliver for det meste fanget på jigs fisket langsomt henover bunden. I billedet nedenfor ses en dreng, som står og fisker på nordsiden af molen efter hornfisk og makreller. Laks ved slusen!Torsdag den 5. august 2010 Der blevet set gode laks springe ved slusen. Står man oppe på slusen og kigger ned på havsiden, kan man se laksene stå og vente i strømmen på, at slusen bliver åbnet, så de kan komme op i Skjern å og føre stammen videre. De fanger stadigvæk en masse hornfisk nær slusen på fjordsiden. Ude på molerne er der en del fladfisk, samt torsk nedenfor molen, som kan fiskes på jigs. Hornfisk, ål og multer i Hvide SandeMandag den 2. august 2010 Der er forsat masser af hornfisk ved slusen i Hvide Sande. Mange fisker på fjordsiden af slusen, hvor de fanger en masse af hornfiskene på rejer og fiskestykker. Så er der blevet rapporteret om en del ål som bliver fanget hen af aftenen og ud på natten. De bliver fanget på store regnorm på flåd eller på bunden. Der bliver fortsat set en del multer langs molerne og langs græsskrænterne. Hornfisk ved Slusen i Hvide SandeTirsdag den 27. juli 2010 Der er masser af hornfisk nede ved slusen i alle størrelser. Mange af dem bliver fanget på rejer, tobis, sild eller hornfisk. I klippet nedenfor kan man se Nikolaj fra butikken fange en hornfisk på 20 grams blå flash blink med silkekrogen for enden. Udover en masse hornfisk bliver der set mange multer langs sydsiden af molen. De går og "græsser" langs stenrevene. Nikolaj fra butikken demonstrerer, hvordan man fanger hornfisk på silkekrogen.
Flot hornfisk taget på fjordsiden af slusen. StavsildSøndag den 25. juli 2010 Så er de første stavsild kommet til Hvide Sande. Der er blevet fanget flere stavsild ude langs molerne. De er blevet fanget på små pirke eller blink. Der ikke kommet så mange af dem endnu, men de er godt på vej. Ellers i dag er der blevet fanget hornfisk nær slusen, fladfisk på molerne og en lille smule makrel nær slusen. Det sker i Hvide Sande!Lørdag den 24. juli 2010 Tænker du på at tage ud til havet her i weekenden er der gode chancer for fangster. Der bliver blandt andet stadig fanget en del hornfisk nede ved slusen. Dem kan du fange på blink med en lille trekrog bag på eller med silkekrog, som er et lille stykke silketråd der sidder bag på blinket og hornfiskens tænder bliver så fanget i disse små tråde og hornfiskerne kan skånsomt trækkes ind., En anden effektiv metode til hornfisk er et bobleflåd eller et bombardaflåd der bliver fisket i overfladen med et lille stykke fisk på en lille trekrog i str. 10-16. Er du mere til lidt mere afslappet fiskeri er der gode chancer for at få fladfisk fra molerne. De fanges på bundforfang med 40-110 gram lodder og børsteorm på krogen. Makrellerne er så småt ved at trække længere ud og er blevet svære at nå fra land, men er man ude tidlig morgen eller sen aften kan det stadig godt lade sig gøre. Der er bliver forsat opserveret en del multer inde i havnen. De holder sig nær overfladen og bliver fanget på både brød og flue. Har man børnene med ude kan du hygge sig med at gå i strandkanten og fange krabber på krabbefiskestænger og et lille stykke fisk for enden. En sjov måde at tage sine første spæde skridt som lystfisker. Makreller ved molerne!Fredag den 23. juli 2010 De sidste dage par dage har makrelfiskeriet været rigtig godt. Igår aftes blev der fanget mange makreller ude ved molerne selv om vinden har været i vest. Her fra morgenen af er der også blevet rapporteret om gode fangster, så det forventes at der stadig kan fanges makreller her til aften. Makrellerne er mest koncentreret omkring molerne ved morgen og aften og fanges nemt på makrelforfang og små pirke. I løbet af dagen når makreller er mere spredt fanges de lettere på glideflåd med en tobis under. Når de kommer tættere på land om morgenen og aftenen kan de nåes på fluestangen, hvilket giver nogen sjove og spænende fights! Her til eftermiddag er der blevet spottet en masse multer, som går oppe nær overfladen med rygfinne og hale ud af vandet. Så der er helt sikkert gode chancer for at kroge en multe i Hvide Sande det næste stykke tid! Disse makreller blev fanget på en lille pirk fisket hurtigt gennem vandet på sydmolen. På det lette grej gav disse makreller en helt kanon fight! Hornfisk & ÅlTirsdag den 20. juli 2010 Der fanges fortsat en del hornfisk nede i slusen. Mange af disse hornfisk bliver fanget på blink eller tobis. Der er blevet rapporteret om fine fangster af ål. Ålene er fanget inde i havnen på store regnorm hen under aftenen eller ud på den første del af natten. Makrel og Langer i lange banerLørdag den 17. juli 2010 Efter at vinden er gået i vest er makrelfiskeriet gået lidt tilbage. Der er dog stadig muligheder helt ude for enden af molerne. Til gengæld melder M/S Lene From om forrygende makrelfiskeri med op til 100 makrel pr. mand på deres makrelture. På de længere ture er der for tiden rigtig mange langer og torsk op til 10 kg.
4 kg. multe fra inderhavnen, taget på flåd og Hattings Flutes Multer, Makreller og Hornfisk igen igen!Onsdag den 14. juli 2010 Østenvind og høj sol er perfekte fohold til makrelfiskeri, så det gælder om at gribe fiskestangen - NU! Vær i øvrigt opmærksom på, at det samme gør sig gældende for havaborrefiskeriet. Hvis man har ambitioner på dette område, kunne det være en god idé at tage ud på molen i aften og forsøge sig med lette blink eller kystwoblere langs de store molesten. En anden mulighed er høfterne længere mod nord ved Trans og Agger. Her er der rapporteret om havaborrefangster indenfor de seneste dage! Multer, Makreller og Hornfisk i havnen!Søndag den 11. juli 2010 Igår og i dag er der blevet fanget en del makreller helt inde ved slusen, hvoraf de fleste har været af en god størrelse. Der bliver fortsat fanget en del hornfisk, primært på fjordsiden og de fleste af disse hornfisk bliver fanget på boble/bombardaflåd i overfladen med fiskestykker på. Multerne har i de sidste par dage opholdt sig meget langs den sydlige del af havnen på havsiden. Igår aftes gik multerne helt oppe under overfladen. De var nemme at se på grund af hvirvlerne som de laver i vandet samt deres piggede rygfinner var helt fri af vandet. De største multer var omkring 4-5 kg. Makreller i slusen og ved molen!Lørdag den 10. juli 2010 Som spået er makrellerne kommet tættere på kysten og i dag er der blevet rapporteret om en del fangster af makreller fra kunder, som har fanget makreller i slusen og ved molerne. Der har dog været korte perioder, hvor sælen har været inde og skræmt makrellerne kortvarigt væk. Havnen er fuld af små brisling og småsild, som makrellerne guffer i sig. De fleste makreller har en god størrelse op til over et halvt kilo. Desuden bliver der også fanget en del hornfisk ved slusen. Makreller!Fredag den 9. juli 2010 I dag er der fanget hornfisk og makreller. Makrellerne bliver fanget på makrelforfang og tobis ved slusen og ude ved molerne. Dagens østenvind kan resultere i at der kommer gang i makrellerne både i dag og i morgen. Desuden bliver der stadig opserveret en del multer inde i havnen og langs molerne. Multer!Mandag den 5. Juli 2010 Der blevet set en del multer inde i havnen, hvor de går langs bådene og spiser. Der er blevet set multer op omkring de 5 kg og en kunde kunne fremvise en flot multe her i dag på omkring 4 kg og 70 cm fanget på brød. Desuden bliver der fanget lidt hornfisk og sild nede ved slusen. Knurhane og Makrel!Fredag den 2. juli 2010 Udover makrel mødte de også den fantastiske spisefisk knurhane på turen. Knurhanerne huggede på almindelige makrelforfang.Der fanges stadig en del hornfisk samt en smule sild ved slusen. Sild, Hornfisk og Makrel ved slusenMartin og Niklas fra butikken var ude i deres båd i går aftes. I det fuldstændige blik stille vand 200-300 meter fra molen, fangede de masser af makrel. Fiskene huggede både på forfang og små kastepirke på 80-100 gr. Hvis vejret fortsætter som nu, kan der ikke gå lang tid før fiskene er inde for kastehold fra molen... Sild og HornfiskTirsdag den 29. juni 2010 Hvis du planlægger at køre til Hvide Sande for at fiske, kan vi oplyse, at der i øjeblikket fanges både sild og hornfisk. Flere turister beretter også, at der er mulighed for at fange makrel.
|








