Haglöfs
Haglöfs
Det svenske mærke Haglöfs blev grundlagt i 1914 i en lille hytte i Dalarna. Dengang bestod sortimentet udelukkende af rygsække, som stifteren Wiktor Haglöf, cyklende og gående, solgte til de lokale skovarbejdere og landmænd, men også til skoleeleverne i lokalområdet.
Der gik dog ikke mange år, før Wiktor måtte rykke ud af hjemmeværkstedet på familiegården og bygge sit eget værksted ved siden af sin nyerhvervede ejendom i Torsang. Her var der plads til større produktion og de første medarbejdere, bl.a. en cykelsælger, der tog rundt og solgte Haglöfs produkter.
Siden da er sortimentet vokset til over 500 varenumre, og Haglöfs er i dag Nordens største udbyder af outdoorudstyr og friluftstøj. Du kan dog finde deres produkter på hele 26 markeder verden over, bl.a. på grund af deres fusion med det japanske sportsbrand, ASICS, der er kendt for især deres fodtøj til forskellige sportsgrene og discipliner, og som er anvendt og elsket af elitesportsudøvere over det meste af verden.
Her hos Lystfiskeren er vi stolte forhandlere af Haglöfs produkter og sætter en stor ære i at kunne tilbyde dig en komplet samling af grej og tøj samlet ét sted. Tag et kig i vores webshop og store udvalg af Haglöfs, og bliv klar til naturoplevelser fra øverste hylde.
Alt i friluftsgear og tøj til outdoor
Haglöfs produkter er først og fremmest lavet til at kunne klare ekstreme vejrforhold og aktiviteter, og derfor kan du f.eks. få soveposer med ekstremtemperaturer på ned til 50 minusgrader. Der er dog også fokus på fritidsudstyr og -tøj til folk, der bare sætter stor pris på komfort og funktionalitet i hverdagen. Vigtigst er det dog, at hvert produkt er skræddersyet til dets specifikke formål, og derfor er alt gennemtænkt ned til mindste detalje.
Som sagt har Haglöfs mere end 500 varenumre i sortimentet, herunder:
- Outdoor jakker til kvinder og mænd
- Praktiske bukser til vandring
- Day packs og vandrerygsække
- Skuldertasker og bæltetasker
- Huer og handsker
- Soveposer til sommer og vinter
- Vandresko og vandrestøvler
- T-shirts, trøjer og sweatre
Haglöfs kommer hele paletten rundt og leverer tøj og grej til både mænd og kvinder, der elsker fritidsaktiviteter og eventyr i det fri, eller som bare nyder at trisse rundt i en lækker og komfortabel skjorte, når der skal udføres havearbejde eller males hus. Hvad end du har brug for en praktisk rygsæk til dagsture eller skal bruge isolationssoveposer til overnatning på toppen af et snedækket bjerg, har Haglöfs det, du har brug for.
Haglöfs produkter testes af elitesportsfolk
Forud for ethvert godt produkt ligger mange timers hårdt arbejde og utallige tests i forskellige forhold. Haglöfs produkter er ingen undtagelse, men de går lige dét længere end mange andre brands for at sikre kvaliteten. De har nemlig allieret sig med en række elitesportsudøvere, der hjælper med at teste og afprøve produkterne, inden de sættes endeligt i produktion.
Panelet består af blandt andet orienteringsløbere, bjergguider, mountainbikere og skiløbere, der alle er med til at afprøve produkterne ude i marken, så at sige. Når du f.eks. køber en skijakke fra Haglöfs, kan du altså være helt sikker på, at den er testet i rigtige omgivelser af rigtige mennesker, der har forstand på de specifikke discipliner, som tøjet og udstyret skal kunne holde til.
Fra produkter udtænkes, til de er i handlen, kan der altså gå flere år. Det er din sikkerhed som kunde for produkter i højeste kvalitet.
Haglöfs soveposer til ekstreme temperaturer
Hvis du skal ud at vandre, på camping eller lignende, er det vigtigt, at du kan holde dig varm om natten. Varmen beskytter dig både mod at blive syg, men sikrer også din nattesøvn, hvilket er helt elementært, når du skal bruge din energi på at gå, se, udforske og opleve. Omvendt er det om sommeren vigtigt at kunne komme af med varmen, så du ikke overopheder og dehydrerer, mens du sover.
Haglöfs har tænkt på det hele i deres udvalg af soveposer og har skabt alt fra helårssovepose til sommersoveposer og soveposer med en ekstremtemperatur på ned til 50 minusgrader. Her på siden finder du bl.a. et udvalg af:
- Haglöfs Tarius soveposer
- Haglöfs Ursus soveposer
- Haglöfs Musca soveposer
- Haglöfs Moonlite soveposer
Soveposerne har forskellige former, længder og komforttemperaturer, så du kan vælge lige præcis den, der passer bedst til dig. Soveposer i mumieform er f.eks. rigtig gode til kolde klimaer, og vælger du ovenikøbet en sovepose i dun, får du ekstremt meget sovepose og isoleringsevne i forhold til vægt. Dun er typisk dyrere end soveposer med fyld af kunstfiber, der bedre kan tåle fugt, men til gengæld har en kortere levetid.
Det kan altså godt betale sig at vælge en sovepose ud fra dit behov, og ikke bare gå efter den dyreste. Produkter, der skal isolere godt, kræver mere at producere, og derfor er de dyrere, men hvis du skal på sommertur, bør du gå efter en sovepose med en høj komforttemperatur.
Er du i tvivl om dit valg af sovepose, sidder vi klar 362 dage om året til at hjælpe dig godt på vej med dit køb. Du kan sende os en mail på [email protected] eller ringe til os på +45 97 31 27 10.
De bedste sko og vandrestøvler fra Haglöfs
Selvom Haglöfs startede med at lave rygsække og stadig laver nogle af de mest fantastiske vandrerygsække på markedet, er det i særdeleshed deres vandrestøvler og vandresko, der løber med opmærksomheden blandt kunderne og formentlig dét produkt, brandet i dag er allermest kendt for.
Haglöfs vandrestøvler er nemlig af en virkelig høj kvalitet, og der er tænkt på alt lige fra placeringen af syningerne til sålens form, lukkemekanismen og materialer. Du får altså et par vandresko eller vandrestøvler, som du kan bruge i rigtig mange år, og som vil støtte dine fødder på alle slags underlag, hvis du passer og plejer dem godt. På virksomhedens egen hjemmeside kan du finde en vedligeholdelsesguide til alle deres produkter i forskellige materialer. Her på shoppen fører vi et bredt udvalg af plejeprodukter til både læder og syntet, som du med fordel kan købe med, når du alligevel er i gang med at shoppe.
De fleste Haglöfs vandresko kommer med deres egen PROOF™ Eco membran, der er en vandtæt imprægnering, der er helt fri for flourcarbon og Haglöfs eget bud på en bæredygtig løsning. Gennem fusionen med ASICS i 2010 får brugerne tilmed stor glæde af sportsmærkets viden om såler, støddæmpning og grip, som er gennemtænkt i enhver Haglöfs sko.
L.I.M-kollektionen
L.I.M fra Haglöfs står for ’Less is more’ og er brandets bud på en serie af tøj til outdoor, hvor ethvert overflødigt gram er skåret fra, så tøjet vejer så lidt som muligt. L.I.M-kollektionen består bl.a. af:
- T-shirts
- Shorts
- Jakker
- Dunjakker
- Skaljakker
- Bukser
- Skalbukser
- Vandresko
- Vandrestøvler
- Huer
- Vandrerygsække
Mange af vores kunder elsker f.eks. de bevægelige Fuse Shorts, den åndbare Tech T-shirt og den varme Essens Dunjakke.
Den lette vægt betyder dog ikke, at hverken komfort eller kvalitet er ofret – nærmere tværtimod. Til gengæld er der lagt utallige timer, dage, måneder og år i at udvikle og innovere på selv de mindste detaljer, helt ned til lynlåse og snørebånd, for at få det til at veje så lidt som muligt uden at gå på kompromis med holdbarheden.
L.I.M-kollektionen er især egnet til dig, der elsker at tage på lange vandreture med masser af grej. Når du selv skal bære al din bagage på ryggen, kan selv 10 gram gøre en kæmpe forskel i det samlede billede, og derfor kan det altså godt svare sig at gå på udkig efter soveposer, telte, liggeunderlag og tøj i letvægtskategorien.
Bluesign®-partner og bæredygtig produktion
Noget af det, der gør Haglöfs til et forbilledligt brand, er deres store fokus på bæredygtighed, der gennemsyrer hele organisationen og værdikæden, lige fra de materialer, de bruger, til produktionsmetoderne, logistikken og transporten.
Virksomheden har opnået prædikatet klimaneutral, men det betyder ikke, at der ikke bliver udledt CO2 i deres produktion, for det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre på nuværende tidspunkt. Til gengæld støtter de i stedet projekter, der hjælper klimaet og bidrager til reduktionen af CO2, f.eks. via beskyttelse og genplantning af regnskove, anvendelse og udnyttelse af vedvarende energi og lignende.
Derudover har Haglöfs store ambitioner på egne vegne og arbejder hele tiden hen imod at gøre deres egen produktion mere bæredygtig og klimavenlig. Derfor er et af målene at reducere udledningen med 50 % inden 2030, og det gør de bl.a. ved at kigge på følgende områder:
- Omlægge alle led i produktionen til at køre på vedvarende energi
- I højere grad anvende mere klimavenlige materialer og produktionsprocesser
- Sikre en lang levetid på deres produkter og kigge ind i alternative forretningsmodeller
- Gentænke, hvordan de transporterer og fragterne produkterne rundt i verden
- Engagere kunderne og støtte stærkere og strengere regulativer, der kan fremskynde forandringen
Alle disse ambitioner har medført, at Haglöfs i dag kan bryste sig af både bluesign®-certifikatet, der er den mest strikse miljøstandard for tekstilindustrien. Derudover har de selv udviklet Sustainable Choice-mærket, der gør det nemmere for dig som forbruger at vælge de mest bæredygtige produkter lavet af f.eks. økologisk bomuld eller genanvendte materialer.
Hold dig varm og tør med Haglöfs jakker til damer og herrer
Haglöfs har mildest talt et gigantisk sortiment af overtøj, særligt i kategorien jakker til herrer og damer. Det giver god mening, når nu virksomheden udspringer af det nordiske klima, hvor der er forholdsvist mange kolde dage med regn og sne på næsten alle tider af året. Det er selvsagt supervigtigt, at du kan holde dig varm og tør, når du tager på tur. Særligt på de lange vandreture, hvor du ikke lige har mulighed for at tørre dit tøj undervejs, medmindre solen skulle finde på at kigge frem fra sit skjul.
Der findes mange forskellige slags jakker fra det svenske mærke, herunder jakker i fleecetrøje-stil, dunjakker, skaljakker, soft shell-jakker, regnjakker, parkaer, skijakker og forskellige hybridmodeller, der kombinerer flere typer. Det stopper selvfølgelig ikke her, for inden for hver kategori er der flere kollektioner og modeller at vælge imellem i forskellige farver og længder.
Hvis du vil have maksimal ydeevne og bevægelighed til det lavest mulige antal gram, så kan du kigge efter modellerne med L.I.M i navnet. L.I.M er nemlig Haglöfs ultimative letvægtskollektion, hvor ethvert unødigt eller overflødigt gram er skåret af. Som eksempel vejer Haglöfs L.I.M Com Skaljakke til herre kun 265 gram i størrelse large, og du kan formentlig nærmest ikke mærke, at du har den på. Jakken er tilmed 100 % vindtæt, åndbar og har et vandsøjletryk på over 28.000 mm., som giver beskyttelse mod kraftig regn over lang tid.
Sådan en skaljakke er ikke det varmeste stykke overtøj, og derfor kan du med fordel tage en Haglöfs fleecetrøje eller sweater inden under for ekstra varme. Glem heller ikke dit base layer, når du skal ud – det holder dig nemlig varm og tør helt inde ved kroppen og forhindrer vind og kulde i at slippe ind under tøjet.
Til den ambitiøse vandre-, sports- og outdoorentusiast
Der er ingen tvivl om, at Haglöfs produkter er skabt til entusiasterne, der prioriterer godt grej, bæredygtighed, ydeevne og høj kvalitet. Således er produkterne og tøjet heller ikke blandt det billigste på markedet, men du får til gengæld præcis den kvalitet, du betaler for. Det betyder ikke bare komfort og velbehag her og nu, men sikrer også, at du ikke skal ud at købe nyt igen om et par år. Holdbarheden på tøjet og udstyret er nemlig exceptionel, og derfor er det en investering i produkter, som du kan have med dig i rigtig, rigtig mange år.
Selvom produkterne i store træk henvender sig til friluftsfolk, er der også rigtig mange sportsudøvere, der anvender tøj fra Haglöfs, især dem, hvis sportsgren foregår udendørs. Det omfatter alt fra skisportsudøvere til bjergbestigere, men også mindre bevægelige aktiviteter som jagt og fiskeri. Her er formålet i højere grad isolering, fordi der ikke skabes varme indefra, mens de aktive sportsgrene kræver høj åndbarhed og bevægelighed.
Kvaliteten er i højsædet, og tøjet kan bæres af alle, der vægter komfort og kvalitet højt. Produkterne og sortimentet udvikler sig hele tiden, og du kan altid være sikker på, at Haglöfs er blandt de første på pletten, når nye innovationer og metoder melder deres ankomst.
Find alt i friluftsgear og -tøj hos Lystfiskeren
Hos Lystfiskerne er vi specialiserede i tøj, gear og grej til friluftsliv og fiskeri. Derfor kan du med garanti finde det, du skal bruge, lige her hos os. I toppen kan du søge blandt vores mange kategorier og underkategorier, og du kan endda sortere mellem specifikke brands, hvis du allerede har udset dig en favorit.
Hvert produkt på vores webshop er nøje udvalgt til vores sortiment ud fra vores egne høje standarder til kvalitet og design. Vi har selvfølgelig også sørget for at have produkter i forskellige prisklasser, så der både er noget til nybegynderen, den professionelle og alle derimellem.
Om du er på udkig efter et par bevægelige skalbukser, en varm dunjakke, en sovepose til trekking, en bestemt type fiskestang, tasker og rygsække til alt dit grej, udstyr til madlavning eller noget helt andet, så finder du det her.
Vi hjælper dig med at finde dit favoritbrand
Nybegynder eller garvet; hver person har sit eget favoritbrand blandt de mange udbydere af outdoortøj og -udstyr. Mange ting spiller ind i folks valg af brand, herunder pris, kvalitet, pasform, design, budget, personlige præferencer og selvfølgelig type af aktivitet. Derfor er der heller ikke noget endegyldigt svar på, hvad det rigtige brand for dig er.
Populariteten kan dog være en god indikator for de mest sikre valg. Nogle af de mest populære brands på vores webshop er:
- Fjällräven
- Hanwag
- Haglöfs
- Jack Wolfskin
- Lundhags
- Merrell
Hvis du er ny i outdoorverdenen, er det bedste du kan gøre at prøve dig frem. Du kan f.eks. starte med at låne overtøj eller vandrerygsæk af en, du kender, så du får en fornemmelse af, om det er noget, du kan lide. Det kan være, du finder frem til, at du kan nøjes med noget mindre avanceret, eller at du har brug for flere funktioner.
Her hos Lystfiskeren er vi store friluftsmennesker, og derfor har vi vores egne favoritbrands inden for de forskellige discipliner. Vi deler glædeligt ud af vores viden med dig og hjælper dig med at finde frem til dit behov og kvalificerede bud på brands og produkter. Du kan altid sende os en mail eller ringe til os via vores kontaktoplysninger. Vi sidder klar ved tasterne og telefonerne 362 dage om året.
Shop Haglöfs online med hurtig levering og billig fragt
Hvis du er til kvalitet, komfort og brands med et stærkt værdisæt, så er Haglöfs helt sikkert noget for dig. Vi fører et bredt udvalg af produkter fra det svenske brand her på siden, som du kan shoppe til en fast lav fragtpris og med hurtig levering. Vi opdaterer sortimentet løbende, så du altid kan få fingrene i de nyeste og bedste modeller.
Find dine favorit Haglöfs produkter her hos Lystfiskeren, og lad os gøre det nemt for dig. Med få klik kan du bestille det hele hjem til dig – vi pakker og leverer i en fart.