Jack Wolfskin Telte
Jack Wolfskin telte
Populariteten for vandreture er boomet, og det betyder også, at flere og flere køber stort ind af vandretøj og -udstyr, og mange investerer gerne lidt ekstra i god kvalitet. Hos Lystfiskeren.dk ved vi om nogen, at kvaliteten betyder noget for oplevelsen som helhed, uanset om du skal afsted i en uge, en weekend eller bare på dagstur med et fyldt bagagerum. Hvad end det gælder sko, tøj eller udstyr, så er det vigtigt, at der er tænkt over funktionaliteten, herunder komfort, isolationsevne, hvor effektivt det holder vand ude osv. Det er derfor, vi er så glade for Jack Wolfskins produkter – der er nemlig tænkt på det hele. Og Jack Wolfskin telte er ingen undtagelse.
Hvis du vil være sikker på at få fingrene i et godt telt, der er skabt til friluftsliv og outdoor, og som kan holde til lidt af hvert, så er Jack Wolfskin telte ”the way to go”. Gå på opdagelse i vores udvalg, og find det telt, der passer til dit behov. Har du spørgsmål, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os via [email protected] eller på 97 31 27 10. Vores kundeservice kan træffes 362 dage om året, så mon ikke vi kan finde en dag, der passer?
De bedste steder til fisketur
Hvor er det egentlig bedst at fiske i Danmark? Hovedkriteriet er selvfølgelig, at der er gode chancer for at fange fisk, men det gør altså ikke noget, at der også er lidt flot natur at kigge på. Heldigvis har vi masser af vand og flot natur i Danmark, så vi har her samlet en kort liste over nogle gode fiskesteder i Danmark:
- Karup Å: I Midtjylland ligger Karup Å, der løber ud i Limfjorden. Her er der gode chancer for at fange havørred, bækørred, gedde, ål og regnbueørred.
- Silkeborg Søerne: Silkeborg Søerne er placeret midt i Silkeborg og består af en masse søer bundet sammen af Gudenåen; de mest kendte værende Brassø, Borresø og Julsø. Omkring disse tre søer går der en smuk vandrerute gennem skove og marker, og skal du fiske, kan du være heldig at fange aborre, gedde og ørred.
- Nordfyn: På Nordfyn ligger der tre gode fiskesteder med de karakteristiske navne Æbelø, Flyvesandet og Enebærodde. Her er sandsynligheden for gevinst størst, hvis du er til gode, danske spisefisk som fladfisk, torsk, multer, hornfisk og makrel.
- Isefjorden: Isefjorden på Sjælland er en lille perle, som du kan køre til fra København på en times tid. Isefjorden er Danmarks næststørste fjord efter Mariager Fjord, og du skal tage hertil, hvis du kan lide havørred, skrubbe og hornfisk.
- Kæmpestranden: På solskinsøen Bornholm ligger Kæmpestranden i den sydlige del af Allinge. Som på resten af Bornholm er her smukt og naturrigt, og fra omkring december til marts byder Kæmpestranden på store havørreder.
Vi anbefaler selvfølgelig, at du laver en tur ud af det og pakker bilen med fiskegrej, noget ordentligt tøj, udendørs madlavningsudstyr og dit Jack Wolfskin telt. Så er det bare at samle familie eller venner, køre afsted og nyde en weekend eller mere i det fri. Find et godt sted at slå jer ned og slå telt op, og tag så på alle de fisketure, I har lyst til i løbet af de dage, I er afsted. Der er noget befriende over at fange sin egen mad og tilberede den over ild, hvad end det er bål, trangia eller primus. Husk desuden at tage højde for din bagage, når du går på udkig i vores Jack Wolfskin telte. Der skal være plads til det hele, så køb hellere et større telt, hvis I ved, I skal afsted med meget grej og ikke har bil eller mulighed for at parkere i nærheden af jeres lejr.
Hvilket telt skal du vælge?
Og nu til det vigtigste spørgsmål: Hvilket Jack Wolfskin telt skal du vælge? Det bedste svar, vi kan give dig, er, at du skal vælge det telt, der passer bedst til dit behov. Men hvordan får du lige kortlagt det?
Først og fremmest er størrelsen på teltet væsentlig. Skal du alene afsted, eller er I altid flere? Har dem, du skal afsted med, deres eget telt? Vores Jack Wolfskin telte varierer i størrelse og har plads til alt fra 2-7 personer, så gå efter det, der bedst dækker dit behov.
Men husk, at hvis du skal på vandretur, så er det noget nær umuligt at slæbe rundt på et 7-personers telt. Her bør du gå efter et letvægtstelt til maksimalt 2 personer, så du kan have det monteret på vandrerygsækken, uden det giver for meget ekstra vægt.
Til vandreture og den slags er det bekvemt med et telt, der er let at slå op, fordi det skal slås op og pakkes sammen hver dag. Til en campingtur er det formentlig vigtigere, at der er godt med plads i både bredde og højde, og flere kabiner. Altså skal komforten være i top, fordi en campingtur ofte varer en uges tid og desuden typisk klares med bil.
Med hensyn til materialevalg skal du selvfølgelig også vurdere, hvornår på året, du skal afsted, og hvad teltet skal kunne holde til. Kig her på vandsøjletrykket; jo højere, jo mere vandtæt er teltet. Tager du på ture ud i det fri året rundt, kan det godt betale sig at investere lidt ekstra i et telt, der kan holde til regn og slud, så du ikke vågner op kold og gennemblødt.
Vælg dit Jack Wolfskin telt med omhu, så du er dækket godt ind, uanset om det er et telt til vandretur, fisketur eller camping. Gå på eventyr i vores udvalg af Jack Wolfskin telte, og kig eventuelt på vores øvrige Jack Wolfskin sortiment af outdoortøj til herrer og damer.