Lundhags Rygsække
Lundhags rygsække
Vil du gerne med på vandre- og udelivsbølgen med mad i det fri, vandreture, camping, jagt og fiskeri? Så skal du have noget godt grej. Som nybegynder kan det dog være nærmest umuligt at finde rundt i junglen af vandrestøvler til kvinder og mænd, tasker, sikkerhedsudstyr, udendørskøkkener, og hvad der ellers findes af tøj og grej. Men én ting er sikkert: du går aldrig galt i byen med en god rygsæk!
Vi forhandler et bredt sortiment af rygsække og vandrerygsække til de korte og lange ture fra kendte mærker, bl.a. fra det populære Lundhags, der siden 1932 har designet, udviklet og produceret outdoortøj og -udstyr til alt fra amatører til professionelle.
Gå på opdagelse i udvalget af Lundhags rygsække, og find din favorit her.
Rygsække til korte og lange ture
En god rygsæk skal sidde godt på ryggen og have plads til alt det, du skal bruge. Er rygsækken for stor, bliver den træls at gå med, og den mister også en del af sin komfort, fordi den ikke fyldes ud. Derfor er det en god idé at vælge en rygsæk ud fra dit primære behov.
Skal du på rigtig lange vandreture, trekking eller backpacking, kan du vælge en Lundhags Gnaur vandrerygsæk med plads til 60 eller hele 75 liter. Skal rygsækken primært bruges til dagsture, er modeller som Lundhags Artut 14, Lundhags Kneip 20, Lundhags Baxen 22, eller Lundhags Gnaur +10 givetvis bedre valg. Tallene indikerer, hvor mange liter, rygsækken kan indeholde. Til weekendture eller som kabinebagage på et fly, er en rygsæk med plads til 35-40 liter tilstrækkeligt.
Kort sagt handler det om, at du kortlægger dit primære behov og vælger rygsækken ud fra dét. Du kan altid udvide din samling senere hen eller låne af en anden, hvis du en enkelt gang skal bruge en anden slags rygsæk, end den du måske vælger at købe i dag.
Lundhags rygsække med smarte systemer
Noget af det, der gør Lundhags rygsække supersmarte, er, at de kan sættes sammen, så du får endnu mere plads. Eksempelvis kan den lille Lundhags Gnaur +10 rygsæk monteres på bl.a. Lundhags Gnaur og Lundhags Gneik vandrerygsække ved hjælp af et praktisk fastgørelsessystem.
Det betyder, at du kan udvide din kapacitet, hvis du enten har brug for ekstra plads, eller bare gerne vil have en mere fleksibel løsning med to mindre tasker i stedet for én stor.
Hos Lundhags er kvaliteten i top, og der er lagt stor vægt på funktionaliteten i produkterne. Det er både tænkt ind i måden, du bærer rygsækken på, antallet af rum, spænder og bælter, justeringsmuligheder og materialer.
Bluesign®-certificerede rygsække fra Lundhags
Noget, som Lundhags har stort fokus på, er bæredygtighed, både i produktionsprocesser, materialer, transport og produkternes holdbarhed og kvalitet. Derfor er mange af produkterne Bluesign®-certificerede, hvilket betyder at de lever op til strenge standarder inden for følgende 5 punkter:
- Optimering af brugen af energi og råvarer
- Miljømæssigt og socialt ansvar over for natur og mennesker
- Reducering af vandudledningen
- Minimering af luftforurening og brug af kemikalier
- Fokus på forbedrede arbejdsforhold
Du kan læse meget mere om certificeringen på Bluesigns egen hjemmeside.
Find din nye Lundhags rygsæk online hos os
Uanset om du skal bruge en rygsæk til dagsudflugter, ugelange vandreture eller noget derimellem, så kan du helt sikkert finde en rygsæk, der passer, blandt Lundhags store udvalg af modeller, kapaciteter og farver.
Du er også velkommen til at gå på jagt i vores univers af tøj og udstyr til outdoor og fiskegrej, så du er godt klædt på til dit næste friluftseventyr. Se udvalget i de forskellige kategorier øverst på siden, og shop alle dine favoritprodukter.