Soft Baits

Softbaits er det seneste skud på stammen inden for endegrej, og der er ekstremt meget udvikling af nye og bedre softbaits i gang hele tiden. Hos Lystfiskeren har vi de nyeste modeller inden for softbaits, og vi har et stort udvalg, der dækker alt fra helt små softbaits til de svære, mindre fisk til de store softbaits, der anvendes i jagten på storgedden. 

Softbaits er en særdeles effektivt type endegrej. Dette skyldes først og fremmest, at det fra producenternes side er muligt at skabe et meget naturtro og tredimensionelt udseende, som gør, at softbaits kan imitere byttefisk ekstremt godt. Derudover giver det bløde gummimateriale, som softbaits består af, en særdeles livlig gang i vandet, hvilket kan være udslagsgivende på dagene, hvor fiskene er svære. 

Hos Lystfiskeren Hvide Sande fører vi softbaits af høj kvalitet fra anerkendte mærker som Savage Gear, Daiwa, Gunki og Strike Pro. 

Læs mere >>
Vis som Gitter Liste

Varer 1-12 af 298

Faldende orden
Side
pr. side

Stort udvalg af populære softbaits hos LYSTFISKEREN.dk

Softbaits er inden for de seneste år blevet voldsomt populære til flere former for fiskeri – og det er ikke uden grund. Det naturtro udseende og bevægelse i vandet kan lokke de fleste fisk til at hugge, og der er et væld af muligheder at fiske softbaits på.  

Montering af softbaits

Mange softbaits købes uden monterede kroge. Derfor kan man montere sin softbait, så den passer til sit eget fiskeri. Den mest anvendte måde er at montere et jighoved i sin softbait, der passer til fiskeriet: hvis man skal fiske langs bunden, skal jighovedet være tungt (min. 20 g), og hvis man skal fiske højt i vandet eller i lavvandede søområder, skal jighovedet være let (under 10g). Hvis man fisker med større softbaits, kan man med fordel montere en stingerkrog, som du kan finde under predatortilbehør.

Hvis man gerne vil have sine softbaits til at fiske højt i vandet, kan man montere sin softbait med et shallow-rig, som du ligeledes finder under vores predatortilbehør.

Softbaits til geddefiskeri

Softbaits er velegnede til geddefiskeri, og det er blevet voldsomt populært at fiske med softbaits efter gedderne inden for de seneste år. Her er mange muligheder, og man kan både kastefiske og dørgefiske med softbaits efter gedderne. De fleste størrelser af softbaits kan fange gedder, men det er generelt bedst med større softbaits – gerne over 15 cm og helt op til over 30 cm. 

© 2015 Lystfiskeren.dk. All Rights Reserved.