Switch fluestænger
Switch fluestangen er det perfekte værktøj til de danske åer, da der ofte både er mulighed for at kaste overhånds- og underhåndskast i den samme å. På den måde kan man altid lave de optimale kast i forhold til omgivelserne og situationen Dertil vejer stangen mindre, den er komfortabel at kaste med, og den præsenterer fluelinen mere elegant end de klassiske tohåndsstænger, der typisk ville være for kraftige til de mindre åer.
Hos LYSTFISKEREN.dk har vi switch fluestænger i forskellige prisklasser fra anerkendte producenter af fluestænger som blandt andet amerikanske Scott og skandinaviske Vision Flyfishing og Guideline.
Se vores udvalg af Switch fluestænger herunder.
En nyhed der blev fast inventar på hylderne i fiskebutikkerne
Switch fluestangen blev introduceret til det allerede mættede marked af fluefiskeudstyr, og i modsætning til de mange nye produkter, der hele tiden bliver lanceret og forsvinder kort tid efter, blev denne hybridstang fast inventar i mange fiskebutikker. Nu er det en populær type af fluestang til fiskeri i strømvand over hele verdenen, og alt fra atlanterhavslaks og havørreder i Norden til steelheads og stillehavslaks på det amerikanske kontinent er blevet landet på switch fluestænger inden for den seneste årrække.
En hybrid mellem enhånds- og tohåndsstangen
Den har typisk en længde på 10 fod til 12 fod, og de findes fra klasse 5 til klasse 9, hvor 7-8 er de mest populære lineklasser. Håndtaget og bundhåndtaget er længere end på en enhåndsstang og giver den nødvendige balance til at kunne udføre et ordentligt underhåndskast. Derimod er stangens længde er kortere end en traditionel tohåndsstang, hvilket gør det muligt at lave overhåndskast med én hånd - uden at man hurtigt bliver udmattet. De lave klasser passer godt til fiskeri efter havørred i de mindre danske åer, mens man gerne skal op i de tungere stænger, når målet for fisketuren er laks både i Danmark og i udlandet.