Spinnestænger

Hos LYSTFISKEREN.dk tilbyder vi spinnestænger i alle prisklasser, størrelser og typer. Om du jager havørreder på kysten, gedder og aborrer i søen, ørreder i put & take søen eller laksen i åen, har vi en spinnestang, der passer til fiskeriet. 

De spinnestænger, du finder hos LYSTFISKEREN.dk, kommer alle fra anerkendte mærker som Shimano, Savage Gear, Sportex, Daiwa og BFT. 

Se vores udvalg af spinnestænger herunder:

Læs mere >>
Vis som Gitter Liste

Varer 1-12 af 93

Faldende orden
Side
pr. side

Spinnestænger fra Shimano, Daiwa, PENN & Sportex

Vi har fiskestænger til alt slags spinnefiskeri i Danmark – og man kan let blive i tvivl om hvilken spinnestang, der passer til hvilket fiskeri.

Spinnestænger til kysten

Hvis du bruger mest tid på den åbne kyst efter havørred, bør du vælge en længere spinnestang på 9 til 10 fod, hvor en kastevægt på 5-30 gram vil være passende. 

I de mindre fjorde eller i de tætte badekar, kan man passende vælge mindre stænger på 7 eller 8 fod med en kastevægt op til 15-20 gram.  

Spinnestænger til put & take

Til fiskeriet efter ørreder i put & take søer bør man vælge en lettere spinnestang med en relativ dyb aktion. Her vejer agnene ikke så meget, og kastedistancen spiller ikke en afgørende rolle. Her vil spinnestænger på 7 til 8 fod med en kastevægt på 3-15 gram eller 5-20 gram være passende. 

Spinnestænger til åen

Til de større lakseåer bør man bruge en lang spinnestang på 10-12 fod, da man herved kan nå udover sivkanten. Den bør være relativ kraftig – gerne med kastevægte op til 40 gram, da der ofte skal kastes med tunge spinnere, og da man med en kraftig spinnestang kan fighte laksen relativt hurtigt. 

Til de mindre havørredåer kan man bruge spinnestænger på 7 til 9 fod med kastevægte op til 20-25 gram. 

Spinnestænger eller predatorstænger til søen 

En god all-round spinnestang til søfiskeri vil typisk være 7-9 fod og med en kastevægt, der cirka er på 10-30 gram. Her kan du fiske effektivt med spinnere, blink og woblere efter gedder, aborre og lignende.

Det tungere predatorfiskeri med jerkbaits og store kasteagn stiller større krav til spinnestængerne – her anvendes korte predatorstænger (også kendt som jerkbaitstænger) med kastevægte op til 100-200 gram. Vi har flere predatorstænger eller jerkbaitstænger fra BFT, du kan vælge mellem.

© 2015 Lystfiskeren.dk. All Rights Reserved.